Produkter

TIL Alle sanser

Dagmar er skabt af nogle af landets bedste kokke, sommelierer, sensorikere og vore egne passionerede udviklere. De seks Dagmar-varianter dækker paletten fra det salte til det søde køkken, og serien kan bruges som et alternativ eller supplement til restaurantens vinmenu. 

  Herunder kan du læse om de enkelte varianter og finde forslag til food pairing. Vi udvikler løbende Dagmar-serien og vil meget gerne høre fra dig, hvis du har feedback, ideer eller på anden måde ønsker at bidrage til arbejdet. 
MDP02 er sart laksefarvet og ufiltreret med en syrlig, frisk smag og opleves næsten perlende på tungen.
Saft af grønne druer, rabarber og stikkelsbær samt rosmarin ekstrakt.
50 cl – Ver 1 – 2015
Læs mere
MDP02 er sart laksefarvet og ufiltreret med en syrlig, frisk smag og opleves næsten perlende på tungen.

UDSEENDE

Gylden med et sart laksefarvet og lyserødt skær. Ufiltreret og har derfor et naturligt bundfald.

DUFT

Du mødes først af rabarber, dernæst af de underliggende grønne noter – stikkelsbær og grønne jordbær. Til slut en mineralsk/saltet finish, som sender løfter om en syrlig drik.

SMAG

Domineres af grønne noter med umodne bær og en let perlen på spidsen af tungen. Rabarberen er ikke så dominerende som i duften, men det mediumhøje syreniveau leder tankerne hen på at bide i en rå rabarber. Syren har tillige en astringerende, udtørrende effekt, der minder om tanniner.

FOODPAIRING

Dampet fisk, fed fisk uden fede saucer, rå fisk, citrus, grønne jordbær, klassisk dansk kylling med agurkesalat og syltede rabarber, kartofler og sky. Undgå smør for at bevare det friske i drikken. Drikkens grønne noter kan underbygges med friske krydderurter.

TEMPERATUR & GLAS

Ca 9-10 grader da man her får den stringente og skarpe tone frem som drikken har i forhold til det meget friske.

 
Riesling glas
Ca 9-10˚
 
MD08 fremtræder ufiltreret og gylden. Den er både syrlig og fed og har en tydelig eftersmag af Rose.
Saft af grønne druer, stikkelsbær og lychee samt rosenekstrakt.
50 cl – Ver 1 – 2015
Læs mere
MD08 fremtræder ufiltreret og gylden. Den er både syrlig og fed og har en tydelig eftersmag af Rose.

UDSEENDE

Lys gylden/ravfarvet og ufiltreret med et naturligt bundfald. Skal vendes ved servering og fremtræder herefter uklar.

DUFT

Fersken i den første næse. Neden under eksotiske frugter og syrnet græs, som blandes med florale noter i toppen. Efterhånden popper også grapefrugt frem. Lidt rund og svagt sødlig i duften.

SMAG

En markant citrus syrlighed lægger sig bagerst i munden og giver mundvand. Forrest i munden opfattes mere fedme i glasset. Også en svag note af tørrede urter, før den tydelige eftersmag af rose, som kommer frem, når drikken er væk fra munden.

FOODPAIRING

Smørstegte fisk, hasselnødder, sødmefyldte grøntsager som gulerødder, majs og græskar. Estragon. Hollandaise og bearnaise. Lettere fjerkræretter.

TEMPERATUR & GLAS

Ved 10 grader får man det syrlige til at træde i forgrunden i
forhold til den fyldigere smag – ved den temperatur anbefales Riesling glas.
Ved temperatur på 12 grader kan der arbejdes mere med de fyldigere noter og få den mere ”olierede” smag frem– her anbefales et Chardonnay glas eller Hvid Bourgogne glas. 

Riesling glas
Chardonnay eller Hvid Bourgogne glas

10˚
12˚
 
FLI03 er tæt i strukturen og dyb bærrød. Den er elegant, vinøs og har en frisk, holdbar eftersmag.
Saft og purè af: sur kirsebær, hyldebær, blåbær og jordbær.
50 cl – Ver 1 - 2015
Læs mere
FLI03 er tæt i strukturen og dyb bærrød. Den er elegant, vinøs og har en frisk, holdbar eftersmag.

UDSEENDE

Dyb bærrød og tæt i strukturen. Blank og efterlader gardiner i glasset. Efterlader et naturligt bundfald i glasset.

DUFT

Duften er meget mørk og lige på. Første næse overvældes af kirsebær, som åbner op med en intens duft af kirsebærsten, vanilje, sveske og kakaobønne.

SMAG

Meget vinøs med smagen af mørk, moden frugt – sorte kirsebær, brombær og solbær. Den er elegant og stringent med medium til høj syre, som bider i munden. Syren fader ud i eftersmagen, og man sidder tilbage med lidt frisk, holdbar eftersmag.

FOODPAIRING

Vildt med sensommerbær og Waldorff salat. Braiseret landgris med tomatsauce og kartofler bagt med krydderier.

TEMPERATUR & GLAS

10-12 grader da frugten træder flottest frem her Cabernet glas/stort rødvinsglas (vil man arbejde med det meget syrlige kan et Riesling glas benyttes)

 

Cabernet glas

Riesling glas


Ca 10-12˚
 
FLI06 er gylden og klar. Den er fyldig og balanceret med kamufleret sødme.
Saft af grønne druer, hyldeblomstekstrakt og røllike te.
50 cl – Ver 1 – 2015
Læs mere
FLI06 er gylden og klar. Den er fyldig og balanceret med kamufleret sødme.

UDSEENDE

Flot gylden kornfarvet og helt klar.

DUFT

Dufter allerede ved ophældning krydret med udpræget the, tørret træ, staudebed og blomsten fra hyld. Byder på et mørkere, mere hengemt og tungt univers.

SMAG

God fyldighed og fin balance mellem syre og sødme. Sødmen er kamufleret og har en baggrund af gamle danske nedfaldsæbler. Helhedsindtrykket er krydret og hengemt.

FOODPAIRING

Det salte køkken: Smørristede kammuslinger, krydret kylling, indisk og andre eksotisk krydrede retter.
Det søde køkken: Æble- og pæredesserter, tarte tatin, syltede blommer med vanilje is.

TEMPERATUR & GLAS

10 grader – frisk og skarp.

Riesling glas hvis den skal nydes med fiskeretter/lettere retter

og dessertvinsglas til dessert.

Riesling glas

Dessertvinglas


10˚
 
FLI07 fremstår ufiltreret. Den har en markant sødme og fylde med tydelig træfad i smagen.
Saft af grønne druer, stikkelsbær og lychee samt rosenekstrakt.
50 cl – Ver 1 – 2015
Læs mere
FLI07 fremstår ufiltreret. Den har en markant sødme og fylde med tydelig træfad i smagen.

UDSEENDE

Honningfarvet og ufiltreret så den ved ophældning fremtræder uklar.

DUFT

Enkel og ligetil i duften. Første næse er præget af markant hybenrose. Roseduften hænger ved og blander sig med en snert af lime.

SMAG

Den markante sødme og fylde fra druerne efterlader en tør fornemmelse i munden. Der er en god balance mellem sødmen og det tørre. Byder på mere komplekse florale underliggende smagsnoter med tydelige træfade og en følelse af fedme.

FOODPAIRING

Matcher dessertkøkkenet med eksempelvis jordbær, hyldeblomst, lime, citron, sukker-syltede grønne jordbær med sød dildgele.


TEMPERATUR & GLAS

10-11 grader til de sødlige desserter.

 

Riesling glas
Ca 10-11˚
 
Fli10 er tæt og mørk, med tydelige tanniner, har en dyb og intens smag og eftersmag af moden frugt.
Restitueret saft af tørrede blommer, saft af sur kirsebær og solbær, te af marietidsel og hibiscus. Inddampet birkesirup og ekstrakt af kamille og eg.
50 cl – Ver 1 – 2015
Læs mere
Fli10 er tæt og mørk, med tydelige tanniner, har en dyb og intens smag og eftersmag af moden frugt.

UDSEENDE

Kompakt tawny-farve med orange kant og naturligt bundfald.

DUFT

Har en portvinspræget duft af sveske, rosin og chokolade. Der er tydelige fadlagringsnoter i retning af træ, cigarkasse og vanilje.

SMAG

Møder dig med træ, vanilje og tydelige tanniner. Den har en dyb, intens smag og eftersmag af moden og tørret frugt med tydelig bitterhed og strejf af både rålakrids og røg.

FOODPAIRING

Oksekød og grøntsager på grill, saftigt krondyr og god synergi med estragon.

TEMPERATUR & GLAS

13-14 grader og kan også godt klare lidt højere temperatur.

Cabernet glas eller alternativt et Pinot Noir glas/Rød Bourgogne glas – det sidste mest hvis man virkelig vil have den svampede/sveskede tone rigtig meget frem.

 

Cabernet glas

Pinot Noir glas


Ca 13-14˚