Dagmar er ikke som noget du har smagt før

Vi ved det, for vi har brugt lidt over år på at udvikle produkterne i serien. Dagmar er en kompromisløs og overraskende gastronomisk oplevelse, der dyrker det naturlige og tilbyder et alternativ, når god mad skal have følgeskab af gode drikke.

Nyd livet lige nu

Dagmar er skabt i et samarbejde mellem nogle af landets ypperste kokke, sommelierer, sensorikere og vore egne passionerede udviklere. Målet er at skabe en serie, der matcher maden på landets førende restauranter. Hver enkelt variant er udviklet fra bunden med inspiration fra vinens verden, så Dagmar har et niveau, der giver de spisende det samme med- og modspil, som kendes fra god vin. Dagmar-serien er alkoholfri og baseret på naturlige råvarer – bær, frugt, grøntsager, krydderurter og krydderier.

Smag til alle sanser

Dagmar handler om dedikation, passion og tårnhøje ambitioner. Vi har ønsket at skabe en serie enestående oplevelser, der matcher den moderne gastronomi og taler til alle sanser. Derfor er Dagmar på samme tid gammeldags og ultramoderne. Håndværket tager udgangspunkt i naturlige råvarer, som behandles nænsomt og uden tilsætningsstoffer. Smagene er udviklet til at matche maden i restauranter, der går foran og viser vejen.

Produkter til

alle sanser

Dagmar er skabt af nogle af landets bedste kokke, sommelierer, sensorikere og vore egne passionerede udviklere. De seks Dagmar-varianter dækker paletten fra det salte til det søde køkken, og serien kan bruges som et alternativ eller supplement til restaurantens vinmenu.
Se alle produkterne

HVORFOR HEDDER

DET DAGMAR?

En farverig og kompromisløs forretningskvinde

Dagmar har fået navn efter Dagmar Andreasen, der var datter af Rynkebys grundlægger Inger Rasmussen. Dagmar Andreasen overtog ansvaret for Rynkeby efter sin mor i 1953. Hun videreførte virksomheden i moderens ånd og ud fra de samme principper om kvalitet, ansvarlighed og naturlighed. Dagmar havde de nødvendige visioner og modet til at udvikle Rynkeby fra et lokalt mosteri til en landskendt virksomhed med betydelig eksport.
 
Dagmar Andreasen var en farverig og på mange måder kompromisløs foregangskvinde med markante holdninger, som hun ikke var bange for at ytre. Derfor synes vi, navnet Dagmar passer godt til denne markante, kompromisløse og nyskabende serie.

Hvor kommer inspirationen fra?

Dagmar repræsenterer flere dimensioner. Den fysiske virkelighed i og omkring de seks varianter, men også en mere mental dimension, der handler om gastronomi, sanselighed og nydelse.
 
Dagmar er et alternativ til eksempelvis vin, men skal ikke opleves som et kompromis. Tværtimod. Vi går ikke på kompromis med kvaliteten og slet ikke med smagen. Dagmar skal først og fremmest ses som en ny mulighed for at skabe med- og modspil til det, der er på tallerkenen. Så nok er Dagmar baseret på gammeldags dyder, men hun er også ultramoderne og forud for sin tid.

Hvad er ambitionerne?

Ambitionerne med Dagmar er tårnhøje. Vi er kompromisløse og sigter efter det sublime. Intet mindre. Kvalitet og smag er det eneste, der tæller. Men faktisk skal Dagmar ikke bare smages – hun skal sanses.
 
Dagmar-serien skal bidrage med overraskende og spændende produkter, som kan nyde høj accept blandt landets bedste sommelierer, kokke, restauratører mv. Ligesom Dagmar Andreasen var forud for sin tid, skal serien være et spændende og nyskabende tilbud til dem, der værdsætter variation og gerne vil have et reelt alternativ til vin og saft.

kONTAKT Dagmar

Vi udvikler løbende Dagmar-serien og vil meget gerne høre fra dig, hvis du har feedback, ideer eller på anden måde ønsker at bidrage til arbejdet.

Ring til: 63 62 32 00 

Venligst indtast dit navn.
Venligst indtast din e-mail adresse. Venligst indtast en gyldig e-mail adresse.